Indmeldelse
Du kan indmelde dig on-line eller print indmeldelsesblanketten udfyld og send den med posten.
Nyindmeldte medlemmer betaler kontingent fra den første i den følgende måned efter indmeldelsen, idet medlemskabet dog indtræder fra indmeldelsesdatoen.
Ændring
f.eks. kredsflytning og stillingsskifte. Bemærk venligst, at navne- og adresseændringer ikke skal indberettes. Foreningen får dagligt disse oplysninger opdateret fra et centralt register.
Kontingentnedsættelse 50%
Vær opmærksom på, at foreningen ikke bevilger kontingentnedsættelse med tilbagevirkende kraft.
Barsel - Orlov til børnepasning
Det er alene i perioden med dagpenge, at medlemmet kan opnå kontingentnedsættelse, mens medlemmet skal betale fuldt kontingent i perioden med løn.
Orlov til uddannelse (SVU) - Uddannelsesgodtgørelse
Det forudsættes, at orlovsydelsen + eventuel supplerende ydelse eller løn ikke væsentligt overstiger dagpengemaksimum.
Dagpenge ved ledighed
Medlemmer, der modtager dagpenge, opnår kontingentnedsættelse dog tidligst efter 1 måneds ledighed.
Der forudsættes, at dagpenge + evt. lønindkomst ikke væsentligt overstiger dagpengemaksimum.
Kontanthjælp
Der bevilges kontingentnedsættelse efter samme retningslinier som ved ledighed.
Jobtræning
Det forudsættes, at medlemmets samlede indtægt fratrukket arbejdsmarkedsbidrag ikke væsentligt overstiger dagpengemaksimum.
Særlige situationer
Kontingentfritagelse - eller nedsættelse med tilbagevirkende kraft - bevilges kun i helt ekstraordinære situationer, f.eks. ved store sociale forandringer eller alvorlig sygdom.
Der bevilges ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Kontingentfritagelse
Kontingentfritagelse ydes på grundlag af en ansøgning fra det enkelte medlem. Ansøgningsskemaet kan hentes her. Der bevilges ud fra en konkret vurdering og efter nedenstående retningslinier.
Vær opmærksom på, at foreningen ikke bevilger kontingentfritagelse med tilbagevirkende kraft.
Orlov uden løn
Almindelige medlemmer, der har orlov uden løn, bevilges kontingentfritagelse.
Såfremt medlemmet i orlovsperioden genindtræder i en stilling inden for foreningens område, eller påbegynder at modtage dagpenge, ophører kontingentfritagelsen.
Arbejdsledig, frameldt Jobcentret
Arbejdsledige medlemmer, der i en periode er frameldt Jobcentret, bevilges kontingentfritagelse i frameldingsperioden, dog max. 6 måneder.
Værnepligt
Almindelige medlemmer, der aftjener værnepligt, bevilges kontingentfritagelse.
Kontingentfritagelse, der ikke kræver ansøgning
75 år
Medlemmer, der fylder 75 år, er kontingentfrie fra den 1. i måneden efter fødselsdagen, medmindre de fylder 75 år den 1. i måneden.
Diplomer til de 75-årige kan rekvireres ved henvendelse til medlemskontoret.
Dimittender
Nyuddannede lærere er kontingentfri de første 3 måneder efter afsluttet uddannelse.
Det er vigtigt, at foreningen får oplysning om dimissionsdatoen. Det kan ske på den dimittendblanket, som foreningen løbende sender til de nyuddannede.




